PRISGARANTI | FRI FRAGT OVER 499,- | 30 DAGES RETURRET
Der er ingen tvivl om at Emil Thorup, designeren bag Handvärk, har en helt særlig fornemmelse for smukt, stramt og enkelt møbeldesign. Hans kollektioner oser af klassisk skandinavisk minimalisme, rene linjer og godt håndværk, og er en fryd for designelskere både herhjemme og i udlandet. Gennemtænkt design, kvalitetsmaterialer og godt håndværkBlandt Handvärks klassikere er blandt andet Emil Thorups super stilfulde borde; ‘Handvärk Sofabord’, ‘Handvärk Sidebord’ og ‘Handvärk Spisebord’. Bordenes enkle stelkonstruktion er fremstillet i pulverlakeret stå og har elegante messingbeslag, der sammen med Emil Thorups enkle og strømlinede formsprog giver serien af Handvärk-borde et let og luksuriøst udtryk. De robuste bordplader i italiensk kvalitetsmarmor tilføjer fra naturens hånd, hvert enkelt bord sit helt eget, unikke udtryk, og fås i fire smukke farvevarianter; den flotteste grå eller grønne marmor samt i super elegant sort eller hvid marmor. Smukke rene linjer i indretningenEt andet enestående møbel fra Handvärk er den stilfulde ’Handvärk Loungestol’, der med sine smukke proportioner og enkle linjer giver associationer til Arne Jacobsens formsprog og loungestolen ’Serie 3300’. Det er en stol med fantastisk siddekomfort, hvilket både er resultatet af et gennemtænkt design og dygtigt håndværk, men også brugen af det super lækre anilin læder, der beklæder stolens sæde og ryg. Skønne, lette og fleksible sofamoduler med optimal siddekomfortMed Handvärks sofaserie præsenterer Emil Thorup en kollektion af super komfortable, fleksible sofamoduler. Med separate højre- og venstremoduler samt midtermodul og ottoman kan sofaen sammensættes og modulerne kombineres, så møblet passer perfekt i rum og indretning. Det enkelte modul har polstret sæde og ryg i kvalitetsskum og er betrukket med den blødeste velour i enten blå, sand eller mørkegrå. Sofaens robuste fyrretræsramme hviler på enkelte, robuste stål ben, hvilket på smukkeste vis bidrager til sofaens lette og næsten svævende udtryk. En særlig sans for design, funktion, stil og æstetikIdéen til Handvärk udspringer af Emil Thorups store passion for design og kvalitet, men ikke mindst lysten til at bidrage med nye idéer til den klassiske, nordiske designstil. Med Handvärk præsenterer han netop et designudtryk, der med sikker stil bidrager med et nyt og friskt touch til nordisk minimalisme. Med Handvärks succes demonstrerer Emil Thorup sin flair for både design og iværksætteri. Siden lanceringen af Handvärk i 2015 har Emil Thorups design vundet stor anerkendelse ikke kun herhjemme, men også i udlandet, og forhandles i dag i 35 lande verden over. Handvärk byder på designmæssig nytænkning, der vægter det gode håndværk og kvalitetsmaterialer, og som vidner om Emil Thorups særlige sans for møbelfunktion, stil og æstetik. Foruden sofaer, loungestole, ottomaner og daybeds, rummer Handvärks kollektion elegante spiseborde, spisebordsstole, sofaborde og konsolborde samt belysning og boligtilbehør. |
Vind gavekort og andre skønne præmier til hjemmet. Hver måned trækker vi lod mellem alle vores nyhedsbrevsmodtagere. Tilmeld dig her.