PRISGARANTI   |   FRI FRAGT OVER 499,-   |   BYT TIL 1. FEBRUAR

Vitrineskabe

Vitrineskabe er på mange måder et ganske enestående stykke interiør. Vitrineskabet der som regel er kendetegnet ved at have låger af glas, forener og opfylder på smukkeste vis flere funktioner og behov ved, på lige fod med almindelige skabe, at rumme plads til opbevaring, men samtidig også give mulighed for udstilling af genstande bag elegante glaslåger. Faktisk er det netop skabets glaslåger, der har givet vitrineskabet sit navn. Ordet ’vitrine’ kommer nemlig af det franske ord ’vitre’, der betyder ’glas’ eller ’glaslåg’.

Vitrineskab – Et elegant og klassisk møbel gennem mere end 150 år

Vitrineskabets historie er lang, og har siden midten af 1800-tallet været et yderst populært møbel. Dengang gav det elegante skabs glaslåger ikke kun mulighed for et hurtigt overblik over skabets indhold, men tillod samtidig borgerskabet at udstille deres fine stel og andre dekorative genstande.

Et møbel skabt til at blive bemærket og beundret

Med sit franskklingende navn, får man straks indtryk af, at der med vitrineskabet er tale om et ganske særligt møbel. Mens et skab normalt installeres for at give mulighed for at gemme ting væk, og helst skal fylde mindst muligt, så spiller vitrineskabet en helt anden rolle i indretningen. Vitrineskabet er i høj grad skabt til at blive set, bemærket og beundret. Det er et møbel, der i særlig grad bidrager til rummets stil og stemning, og hvis glaslåger, der på elegant vis præsenterer skabets indhold, tilføjer rummet et unikt og meget personligt touch.

I køkkenet bidrager vitrineskabet til flot hyldeplads og udstilling af stel, glas og køkkenudstyr, mens det i arbejdsværelset giver plads til bøger og papirredskaber. I stuen kan et elegante vitrineskab være rammen om et udvalg af nips, figurer og andre fine ting, der understreger den personlige stil, men kan fx også rumme vin- og spiritussamlingen samt udstille smukke glas; vin- og champagneglas, cognac- og cocktailglas.

Smukke, stilfulde vitriner fra Danmarks dygtigste interiørbrands

Ligesom vitrineskabet har haft en særlig status gennem generationer, så sætter mange i dag pris på vitrinens særlige idé, der forener den praktiske opbevaringsfunktion med et elegant design. Stærke, danske møbel- og interiørbrands som House Doctor, Nordal, Hübsch, Muubs, Tine K og Ib Laursen har derfor også et særligt øje for vitrineskabe, og præsenterer i deres kollektioner skønne vitriner i elegante design til både stue, entré, soveværelse og arbejdsværelse, såvel som til køkken alrum og spisestue.

Det er stilfulde vitrineskabe i mange smukke udgaver, som i et stort udvalg af størrelser og design kan matche den personlige boligstil og interiøret. Her er vitrineskabe med solide jernrammer, som kombineret med hylder og låger i glas, giver møblet et let og elegant udtryk. Her er også vitrineskabe med ramme i fx teak og ask samt vitriner, hvor skabslågens glas er skiftet ud med fx flettet mesh.

Find vitrineskabet som passer din boligstil og dit interiør

Når du skal vælge vitrineskab, skal du først og fremmest gøre dig nogle tanker om hvor stort det skal være og om det skal være et skab der ser “let” ud eller måske mere “tungt” og “maskulint”. Vitrineskabe fremstilles desuden både til at placere på gulvet, men også som væghængte og så skal der tages stilling til form, farve og materialevalg. Et plus ved at vælge et vitrineskab fremfor en åben reol, er desuden at glaslågerne holder støv og snavs ude.

Se vores store udvalg af smukke vitrineskabe, kabinetter og vægskabe. Bemærk, at du under hvert møbel finder information om det enkelte møbels mål og materialer samt leveringstid. Har du yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice.

Updating…
  • Ingen varer i kurven.

Vind 3000,-

Vind gavekort og andre skønne præmier til hjemmet. Hver måned trækker vi lod mellem alle vores nyhedsbrevsmodtagere. Tilmeld dig her.