PRISGARANTI |   FRI FRAGT OVER 499,-   |   30 DAGES RETURRET

H. Skjalm P.

H. Skjalm P. er en af Danmarks ældste og mest velansete interiørvirksomheder og de har været kendt for deres lækre gedigne design til boligen siden midten af 1900 tallet. Virksomheden H. Skjalm P. blev etableret som detailbutik i de historiske omgivelser på Nikolaj Plads i 1953 af Hagbarth Skjalm Petersen og hans hustru Lisbeth Westergaard. Hagbarth Skjalm Petersen var en mand, der havde sine egne visioner, når det drejedes sig om at drive forretning og design. H. Skjalm P. blev derfor hurtig en velkendt butik for de design – og kvalitetsbevidste københavnere, hvor de kunne anskaffe sig og se de nyeste trends indenfor boliginteriør og brugskunst. H. Skjalm P. var nytænkende for sin tid og introducerede københavnerne til nye stærke farver, anderledes former og grafiske linjer. I starten af 80’erne begyndte firmaet at importere store mængder af designinteriør fra England og det var starten på den voksende engros virksomhed, som vi kender i dag. H. Skjalm P. er forlængst blevet et anerkendt design-brand, som præsenterer 2 årlige kollektioner, altid med ønsket om at skabe produkter i virksomhedens og stifterens oprindelige filosofi, – interiør i nyskabende designs baseret på naturmaterialer i god kvalitet og nordisk stil. H. Skjalm P.´s boligprodukter er altid fremstillet i rene linjer, gode materialer og kvaliteter. H. Skjalm P. fører en bred vifte af brugbart og anvendeligt interiør, brugskunst og køkkenredskaber til boligen.

Updating…
  • Ingen varer i kurven.