Nordisk æstetik og design

Fra de populære danske interiørbrands Broste Copenhagen, Day Home, Tine K. Home, Bloomingville, Specktrum, Nordal, Ib Laursen, NorthByNorth, House Doctor, Cozy Living og Sika Design samt svenske Handvärk kommer et stort og alsidigt udvalg af sofaer, chaiselonger og daybeds, der falder helt i tråd med den nordiske enkle og uformelle indretningsstil. Det er sofaer, der bygger på designvirksomhedernes store erfaring indenfor møbeldesign og -produktion, og på deres indgående viden om materialer, funktionelt design og konstruktion. Det er møbeldesign, der udstråler nordisk æstetik, ved, fra alle sider og vinkler, at fremstå gennemtænkt og veludført. Møblernes gennemførte design og håndværk har betydning for kvaliteten, men bidrager også til flere indretningsmæssige muligheder. Det betyder fx at sofaen ikke nødvendigvis behøver være placeret med sofaryggen op ad en væg, men snildt kan placeres både ud fra væggen eller midt i rummet. Det giver mulighed for at skabe intime hyggekroge i rummet, som inviterer til afslappende stunder i hyggeligt selskab med familie og venner, rar adspredelse med en god bog, et tv-program eller måske et par timer i selskab med den bærbar.

Sofaen til den lille stue

I den lille stue, hvor man har få kvadratmeter til rådighed, kan sofaer i et let og enkelt design bidrage til fornemmelsen af plads og luft i indretningen. Sofamøblement, som det lette og enkle sofasæt med stålramme og hynder fra Bloomingville, Sika Designs kurvesofa i rattan, eller den smukke 2-seater i bambus fra NorthByNorth, er eksempler på sofaer, der bidrager med optimal siddekomfort og smukt design uden at optage plads. Sofaerne fås med hynder i flere farver, og alle tre er desuden velegnet til også at bruge udendørs, fx i udestuen eller på terrassen.

Klassisk og tidløst sofadesign

Til dagligstuen, hvor der er plads til 2- og 3-seater, har Broste Copenhagen og Cozy Living de smukkeste sofaer i enkelt, klassisk design. Det er sofaer, der oser af tidløs elegance med hynder og bolsterpuder i slidstærkt velour og sofaben i mørkbejdset massivt egetræ. Med sofaernes enkle, klassiske udtryk, er det samtidig møbler, der passer ind i mange forskellige stilmæssige sammenhænge, og som, med behagelige højde og dybde, bidrager til optimal komfort.

Populært og praktisk nordisk design

Den klassiske, stofbetrukket Tine K Home sofa, er forsat en bestseller, og det mest solgte design i møbellinjen fra Tine K Home. Sofaens popularitet skyldes blandt andet møblets smukke, enkle design, men ikke mindst muligheden for at udskifte de aftagelige betræk med betræk i andre farver. Her er der et stort udvalg af smukke farver og materialer at vælge imellem i blandt andet kanvas og hør, og i 12 smukke farver og nuancer.

Modulsofaer

Med de super moderne og skønne modulsofaer fra House Doctor, Handvärk og Broste Copenhagen, får man helt nye og fleksible muligheder. Her kan hjørne- og midtemoduler frit sættes sammen, så man får en sofa, der perfekt opfylder behovet for størrelse og form, og optimerer udnyttelsen af pladsen. Sofamodulerne kobles nemt sammen med robuste beslag, og til serierne hører endvidere chaiselonger, puffer og ottomaner.

Her finder du din nye sofa

Med en særlig fornemmelse for tidens trends og tendenser, og med stor kærlighed for nordisk boligstil og indretning, har vi samlet et stort udvalg af moderne kvalitets sofaer i flere størrelser, skønne farver og design. Se vore dejlige udvalg, og lad dig inspirere til netop dén sofa, der design- og udtryksmæssigt passer din indretning og stil.

Varer du har kigget på