Reoler
Madam Stoltz Reol Messing 67x30xH.77
Muubs Reol i Jern 105x35xH.90
Muubs Reol i Jern 120x40xH.140
Nordal Reol i jern - Sort 50x35xH.74
En høj reol kan fx understrege rummets højde, hvilket virker godt i rum med højt til loftet. Til gengæld kan samme reol også få rummet til at virke smallere. Vælger man i stedet flere lave reoler, så kan rummet syne bredere. Til gengæld optager flere lave reoler mere gulvplads.
Find den optimale placering
Den mest optimale placering af en reol, er ikke nødvendigvis lige der, hvor der er bedst plads til den. Placeres reolen fx ved et vinduesparti, så kan det påvirke lysindfaldet i rummet. Generelt fungerer reoler bedst, hvis de placeres op ad rummets bagvæg, hvor de ofte kan være med til at skabe dybde i rummet og sammenhæng i indretningen. Her kan de fungere som baggrund for spisebordet, ligesom placering af sofamøblementet foran bogreolen, kan bidrage til en varm og autentisk stemning i sofahjørnet. Ved at placere flere høje bogreoler i sofahjørnet og installere en dæmpet belysningen kan man få en hyggelig og rustik biblioteksagtig stemning – lidt à la den, man kan opleve på den berømte café ’The Nomad Library Bar’ i New York.
Praktisk og flot opbevaring
Reoler er skabt til opbevaring, og deres opgave er først og fremmest at bidrage til orden og overblik i hjemmet. Flyder reolen med uorden og tilfældigheder, kan den imidlertid give det stik modsatte indtryk. Løsningen kan være smart og stilfuld opbevaring i form af æsker, kurve, kasser, skrin og opbevaringsbokse, så tingene har hver deres faste plads i reolen. Det bidrager både til, at man altid nemt kan finde de ting, man skal bruge, men giver også reolen et mere ordnet og harmonisk udtryk.Reoler som rumdeler
Reoler er geniale som rumdelere. Har man begrænset plads og skal have både spisestue, dagligstue og kontor til at fungere i et og samme rum, så kan strategisk placerede reoler understøtte fornemmelsen af opdeling og afgrænsning af rummets forskellige funktioner. Her kan en enkel lav reol bidrage med en let opdeling mellem spisebord og sofahjørne, mens høje reoler vil give en mere markeret opdeling af kvadratmeterne. At bruge reoler som rumdelere er ikke kun nemmere og billigere end at opsætte skillevægge, det er også en mere fleksibel løsning, som levner plads til omrokering, når der er behov for det. Ved at bruge reoler som rumdelere, får man samtidig ekstra plads til opbevaring og øger, modsat skillevægge, fornemmelsen af lys og luft i rummet.