Tolix
Tolix stolen fremstilles stadig efter de oprindelige gamle principper på en mindre fabrik i Autun i Frankrig og er dermed også et stykke fransk historie. De franske stole oser af fransk caféidyl og kvalitet og er med tiden blevet et anderkendt fransk stilikon, som har fået en plads i samlingen på Vitra Design Museum, MOMA og Pompidou Center. Tolix stolen er da også gået hen og blevet verdensberømt og i dag er halvdelen af Tolix´s årlige omsætning til eksport, hvoraf halvdelen er for USA. Tolix stolenes rå metal look er en god kontrast i det bløde hjem eller som et ekstra møbel til at fuldende det rå og stilrene hjem. Tolix stolen passer ind i alle stilarter og kan derfor styles helt efter egen smag, stil og behov. Stolene findes i et hav af farver, og finder du ikke lige den farve, som du ønsker i vores shop, kan den bestilles hjem.