Sika Design
Flet- og kurvemøbler, også kendt som manillamøbler, rattanmøbler og bambusmøbler, har gennem generationer bidraget med en særlig skønhed og charme i indretningen. De smukke møbler fungerer, med deres naturlige og uprætentiøse udtryk, i rigtig mange forskelligartede indretningssammenhænge og udmærker sig samtidig ved at materialerne, rattan og bambus, fra naturens side har en særlig robusthed, der gør møblerne egnet til brug både ude og inde.
Succes med kurvemøbler gennem 70 år
Mange anerkendte møbeldesignere har gennem tiden arbejdet med kurvematerialets muligheder. Blandt andet designede Arne Jacobsen i midten af 1920´erne kurvestolen ’Skovsneglen’, og i midten af 1930´erne præsenterede Viggo Boesen rattanstolen ’Fox’. Begge er siden sat i produktion af den danske møbelvirksomhed Sika-Design, som gennem 70 år har tilegnet sig stor viden og erfaring med design og produktion af møbler i rattan- og bambus. Sika-Designs kollektioner af smukke, håndlavede flet- og kurvemøbler vækker begejstring både herhjemme og i udlandet, og møblerne har på bemærkelsesværdig vis formået at bevare deres popularitet gennem årene og gennem tiders trends og tendenser. Succesen skyldes Sika-Designs særlige fornemmelse for det smukke og tidløse design, deres store viden om materialerne og materialernes egen robusthed og kvalitet, men også virksomhedens fokus på moderne æstetik og bæredygtighed.
Stilrent, skandinavisk møbeldesign
Sika-Designs omfattende sortiment rummer først og fremmest et stort udvalg af stilfulde, robuste og vejrbestandige havemøbler i rattan og bambus. Med smukke, komfortable solsenge, liggestole og havestole, små og store haveborde, loungeborde og trolleys, kan uderummet indrettes, så det fungerer som en naturlig forlængelse af huset, og dermed bidrage til mere brug af uderummet og invitere til hyggelige stunder i haven og på terrassen. Det tidløse og smukke design kombineret med materialernes skønhed og kvalitet går igen i Sika-Designs udvalg af møbler til boligen. Kombinationen af optimal siddekomfort og flot design er i fokus blandt udvalget af caféstole, spisebordsstole, taburetter, lænestole og sofaer samt i de smukt designede hængestole, gyngestole, daybeds og bænke. Og ligesom Sika-Designs stole og sofaer designmæssigt fungerer i mange forskellige indretningssammenhænge, så gælder dette også for deres store udvalg af smukke sofaborde, sideborde og spiseborde samt deres konsolborde, reoler, udtræksborde, plankeborde og -bænke i massiv teak eller genbrugstræ.