Inspiration til indretning af stuen

Stuen: Lækker, luftig og funktionel
Som hjemmets vigtigste rum, er stuens indretning værd at bruge tid på. Det er her vi slapper af og restituerer, hænger ud og nyder hinandens selskab, hygger os med en bog, musik eller en god film. Med rummets mange funktioner, kan det være en udfordring at få plads til det hele. Nogle gange kan det klares med en let omrokering af stuens møbler, til gengæld betyder det ofte, at harmonien og helheden i indretningen, ryger.
Nytænkning af stuens indretning
Med mellemrum må man se i øjnene, at det er tid til at gøre en ekstra indsats. Et oplagt tidspunkt at gå all-in med en ny indretning af rummet, kan være, når stuens vægge trænger til en omgang maling eller nyt tapet. For mens stuen er ryddet, bliver der plads til at nytænke rummets indretning, tage højde for rummets funktioner og skabe harmoni og sammenhæng i indretningen.

En udfordrende og spændende opgave
Udgangspunktet for en ny indretning vil som regel være at liste stuens allervigtigste funktioner, så der ikke er noget man overser. At få plads til det hele, er ingen udfordring, hvis stuen er stor og rummelig. For de fleste af os, er der imidlertid max 15 til 20 m2 at gøre godt med, og så kan det nemt blive lidt af et puslespil at få det hele til at gå op i en højere enhed.Udover diverse huske- og prioriteringslister, så er plantegninger et vigtigt værktøj. Her kan man arbejde med indretningen og mulighederne, og få et overblik over de funktioner, der skal tilgodeses. Parallelt skal der arbejdes med den visuelle del af indretningen, så rummet ikke kun er praktisk indrettet, men også fremstår harmonisk og indbydende. Moodboards er i den forbindelse ikke at kimse ad, for her kan man få en god fornemmelse af, hvordan farver, nuancer, mønstre og materialer, fungerer sammen.
At indrette stuen, er en spændende, om end udfordrende, opgave, som i sidste ende kan være kilde til en rar og tilfreds følelse af at have skabt et smukt, harmonisk og funktionelt rum, der reflekterer tidens trends og ens egen personlige stil.
Kvalitet, håndværk og holdbarhed
Med i overvejelserne omkring indretningen, hører også overvejelser i forbindelse med køb af nye møbler og boligtilbehør. Og her kan der ligeledes være ting, der skal tages i betragtning. Det drejer sig blandt andet om investering i forhold til kvaliteten, værdien og holdbarheden på længere sigt:
Når man investerer i møbler og inventar, så kan det - både miljømæssigt og økonomisk - være hensigtsmæssigt at overveje, hvorvidt det er møbler, interiør og dekoration i en kvalitet og et design, man vil sætte pris på længe, have mulighed for at bruge i flere sammenhænge - og måske endda møbler, der kan være til gavn og glæde i generationer fremover.
Det kan også være en rigtig god investering at afsætte ekstra plads i budgettet til indkøb af møbler, der bruges ofte i hverdage. Det gælder især siddemøbler - spisestuestole, sofaer og lænestole - men også gulvtæpper, puder og plaider, som bliver flittigt brugt og samtidig udgør vigtige funktioner i hverdagen. Her kan kvaliteten betyde, at man også på længere sigt, kan have glæde af møblet, fordi der i håndværket og fremstillingen, er taget højde for at slitage. Og det siger sig selv; Køber man møbler og interiør fra designerbrands, så kan man forvente bedre kvalitet. Ingen brands, der har status af at være mere eksklusive end store boligkæder, kan bevare det gode ry uden at kunne garantere høj kvalitet og service.
Kunst og design
At give kunst plads i indretningen, kan på flere måder være en gode investering. Kunst er først og fremmest lækkert for øjet, og kan skabe et flot blikfang og give rummet et personligt touch. Det behøver ikke være nogen stor investering; et smukt maleri, et unikt kunsthåndværk, en skulpturel vase, en kunstplakat, et håndvævet tæppe eller en flot lysekrone, kan være elementer, der træder frem i indretningen og gør indtryk.
Og når det kommer til kunst og design, så skal man også huske, at de med tiden som regel kun bliver mere værdifulde, og på sigt kan vise sig, at være en økonomisk klog investering.
Men kunst behøver absolut ikke være dyrt, for at være lækkert for øjet. Drejer det sig om kunstværker, som billeder, plakater og malerier, kan præsentationen have stor betydning. Overvej fx at sætte værket bag refleksfrit museumsglas. I glas og ramme fremstår kunst altid mere værdifuldt og fantastisk, og understreger samtidig, at hér er der tale om et stykke kunst med en helt særlig personlig betydning.
Savner du mere inspiration til indretning af stuen, så er der rigtig meget at hente hos os, hvor vi præsenterer idéer til indretningen og nye spændende kollektioner fra blandt andet Tine K. Home, Bloomingville, Bungalow, House Doctor, Kristina Dam, Ox Denmarq, Rug Solid, H. Skjalp P. og Day Home.
Rigtig god fornøjelse