Se efterårets smukke boligkollektioner

Se efterårets smukke boligkollektioner

I en tid præget af store udfordringer må man gøre sit bedste for at bevare optimismen og holde fast i, at der stadig er rigtig meget at glæde sig over på denne tid af året; Udenfor er naturen i farvestrålende efterårsforvandling, og inden døre venter der en dejlig tid, der inviterer til småprojekter og masser af hyggelig adspredelse.

Efterårets hyggelige projekter

Vi har måske ikke selv valgt at spendere så meget tid hjemme som vi gør i øjeblikket, til gengæld kan vi jo selv bestemme, hvordan vi bruger den. Mange er gået i gang med den forsømte to-do liste; reparationer og oprydning, men måske kan der også blive tid til nye, dejlige indretningsprojekter.
Fra danske Cozy Living kommer den smukkeste lænestol i klassisk design og polstret i den blødeste bomuldsvelour. Se mere.

Ny inspiration og nye indretningstendenser

Det er altid en lettelse at få streget et par presserende opgaver på listen, ikke? Og så er det altså også super skønt, at kunne nyde de mørke vinteraftner i et hyggeligt og velindrettet hjem.
Fra nogle af tidens mest succesfulde bolig- og interiørbrands præsenterer vi efterårets nye kollektioner sammen med de dygtige møbeldesignere og indretningseksperters bud på efterårets hotteste indretningstrends og -tendenser.
Besøg vores shop og nyd det nye, store udvalg af møbler og boligtilbehør fra blandt andet Broste Copenhagen, Specktrum, Bungalow, House Doctor og Nordal, få masser af inspiration til din boligindretning og følg med her, hvor vi bringer vores bedste tips til optimal belysning i hjemmet, hyggelig indretning, og naturligvis skøn inspiration til julepynt og -gaver.

Lys i mørket

Her i efteråret kan der være brug for at gøre en indsats omkring belysning, for på denne tid af året kniber det gevaldigt med dagslys. Dagen er aftaget med hele 8 timer, og først i slutningen af året, går vi med små skridt mod lysere dage. Det svært ikke at blive påvirket af mørket, så det gælder om at forsøge at kompensere for det manglende dagslys med gode elektriske lyskilder.
Hyggelig belysning og nyt, lækkert design kombineres på flot vis med Bubbels bordlampe i keramik. Fås i flere farver og størrelser. Se mere.
Vi kan ikke gøre naturligt dagslys kunsten efter, men en gennemtænkt og velovervejet indsats omkring hjemmets belysning, kan alligevel gøre en stor forskel. Ifølge eksperter, så handler optimal kunstig belysning først og fremmest om at sørge for, at rummet oplyses ved hjælp af flere forskellige lyskilder. Valget af lampe, lampens placering og pæretype, spiller alt sammen en afgørende rolle for en behagelig og funktionel belysning, men også for hele fornemmelsen af rummets størrelse, stil og indretning.

Når man arbejder med at finde den optimale belysning, så gælder det først og fremmest om at tage udgangspunkt i hvilke praktiske formål, lyset skal tjene. Mens der i soveværelset måske kun er brug for sparsom belysning, så er der i opholdsrum som stue og køkken, som regel brug for flere lyskilder i form af et overordnet spredt og diffust lys fra loftslamper. Loftslamper med et mere samlet lys er nødvendigt over spisebordet, mens der kan være brug for en mere koncentreret punktbelysning de steder, hvor der arbejdes. Smukke bordlamper bidrager både med stemningsfuld og hyggelig belysning, men er også et vigtigt bidrag til rummets stil og udtryk.

At finde den optimale belysning til rummet, kræver som regel at man prøver sig frem og ser, hvordan lyskilderne fungerer sammen. Overordnet kan man sige, at:
  • spredt lys fra loft- og væglamper egner sig til den generelle belysning af rummet.

  • spise- og stuebordet har også brug for en semispredt belysning.

  • punktbelysning i form af spots og arkitektlamper, giver et koncentreret lys, og er især velegnet som arbejde- og læsebelysning, men kan også bruges som opadrettet lys til effektbelysning.

  • bordlamper og standerlamper kan oplyse læsehjørnet, men er først og fremmest velegnet som stemningsfuld hyggebelysning.

Lunt og lækkert

 

Flot gulvtæppe i robust hamp, jute og bomuld fra House Doctor. Fås i natur og sort, og i flere størrelser. Se mere.

Selv i de mest velisolerede huse, kan der være fodkoldt i vintermånederne. Med træk fra vinduer og yderdøre kan de kolde luftstrømninger langs gulvet, kan man næsten komme til at savne væg-til-væg tæppet.
At lægge småtæpper, måtter og gulvløbere de mest befærdede steder i hjemmet, er dog en langt mere praktisk, nemt, mere fleksibelt og ofte også en smukkere løsning, fordi de små tæpper ikke skjuler et smukt træ- eller klinkegulv.

Småtæpper skåner gulvet, og så er de også helt geniale i indretningssammenhænge. De kan, med smukke farver og mønstre, være med til at skabe en flot og harmonisk sammenhæng i rummet og indretningen. Når foråret igen banker på, og det er blevet lunere i vejret, så kan de små tæpper nemt rulles sammen og gemmes væk for sommeren.

Smuk og nostalgisk jul
 

Fra den populære, danske designvirksomhed, Bungalow, kommer et skønt udvalg af den fineste glaspynt, der oser af gamle juletraditioner og nostalgi. Se mere.

Inden den fine julepynt skal pryde træet, kan den fx trækkes på en rustik jutesnor og hænges op på tværs i vinduet. Så kan både du og de mennesker, der går forbi, se, at julen er på vej.
Mens november lakker mod ende, kan vi endelig se frem til julemåneden med alt, hvad den indebærer af hyggelige sysler. Og der er absolut ingen grund til at vente med at hente juletræskassen med de smukke julestager, lyskæder og den fine julestads, frem. Godt nok er der længe til juletræet skal pyntes, men at trisse rundt og give sig god tid til at pynte op, er både hyggeligt og betyder også, at vi kan nyde den smukke tid og tradition lidt længere.

Den fine julepynt er også så smukt på et par nøgne efterårsgrene i vase, og mellem de fine grønne kviste på granguirlanden. Men måske er den allerdejligste førjul dekoration, den store adventskrans og de fine stilleben på store fade, hvor julepynten præsenteres så stemningsfuldt sammen med kogler og levende lys i stager.
Fra den populære, danske designvirksomhed, Bungalow, kommer et skønt udvalg af den fineste glaspynt, der oser af gamle juletraditioner og nostalgi.
Se også de fine papirklip fra Broste Copenhagen i vores julesektion, hvor du får fire forskellige, smukke papirornamenter i den smukkeste antikrosa nuance.

Julegaveidéer 2020

I november er det tid til at gøre sig nogle overvejelser og få et overblik over indkøb af årets julegaver. At bestille gaverne over nettet er praktisk, og gør det nemt og overskueligt at få fundet gaver til alle.

Her hos Amazing Living gør vi os umage for at give dig den allerbedste og mest fleksible service. Hos os har du naturligvis 30 dages fuld returret, og for at sikre, at du får varen til den bedste pris, har vi prisgaranti, hvilket betyder, at finder du varen billigere på en anden dansk webshop, så matcher vi prisen.

Er du på julegaveindkøb, så husk at bruge vores smarte ønskelistefunktion, som giver dig et hurtigt og konkret overblik over de varer, du overvejer, inden du foretager din bestilling.

Rigtig god fornøjelse